| Udseende | Beskrivelse |
|---|---|
| Teknologinavn | Binder Jetting (BJ) |
| Grundlæggende princip | Et flydende bindemiddel påføres selektivt af et industrielt skrivehoved på tynde lag af pulverformigt materiale (f.eks., metaller, keramik, sand), partikler, der bindes sammen lag for lag for at danne et 3D-objekt. |
| Anvendte materialer |
Metaller: Rustfrit stål, Inconel, kobber, titanium, bronze-baserede legeringer. Keramik: Silica, aluminiumoxid, zirkoniumoxid, calciumphosphat. Polymerer: Nylon, PMMA (polymethylmethacrylat). Sand: Støbesand til støbeforme. Kompositter: Hybrider af metal-keramik eller polymer-keramik. |
| Arbejdsgang | 1. Spred et lag pulver → 2. Printhovedets dyser binder partiklerne sammen → 3. Lavere byggeplatform → 4. Gentag, indtil opgaven er færdig → 5. Efterbehandling (curing, sintring, eller infiltration) kan være påkrævet. |
| Vigtigste fordele |
– Høj hastighed og skalerbarhed til masseproduktion. – Lav pris sammenlignet med andre 3D-printmetoder. – Der er ikke behov for støttestrukturer. – Mulighed for fuldfarveudskrivning ved hjælp af farvede bindemidler. – Bred materialekompatibilitet (metaller, keramik, polymerer, sand). |
| Almindelige anvendelsesområder |
– Metalkomponenter til luftfarts- og bilindustrien. – Keramiske komponenter (f.eks., værktøj, medicinsk udstyr). – Sandforme til støbning. – Prototyper i fuld farve og arkitektoniske modeller. |
| Begrænsninger |
– Nogle dele kan kræve efterbehandling (f.eks., sintring) for fuld tæthed og styrke. – Overfladefinishen kan være grovere end ved laserbaserede metoder. – Minimal opløsning af egenskaber begrænset af pulverpartiklernes størrelse. |
| Historisk kontekst | Opfundet på MIT i begyndelsen af 1990'erne og senere kommercialiseret af virksomheder som Z Corporation (opkøbt af 3D Systems) og ExOne. |