| Aspekt | Beskrivelse |
|---|---|
| Teknologi navn | Binder Jetting (BJ) |
| Grundprincip | Et flydende bindemiddel afsættes selektivt af et industrielt printhoved på tynde lag af pulveriseret materiale (f.eks., metaller, keramik, sand), binder partikler lag for lag for at danne et 3D-objekt. |
| Anvendte materialer |
Metaller: Rustfrit stål, Inconel, kobber, titanium, bronzebaserede legeringer. Keramik: Silica, aluminiumoxid, zirconia, calciumfosfat. Polymerer: Nylon, PMMA (polymethylmethacrylat). Sand: Støbesand til støbeforme. Kompositter: Metal-keramiske eller polymer-keramiske hybrider. |
| Process Workflow | 1. Fordel et pulverlag → 2. Printhovedet sprøjter bindemiddel til at binde partikler → 3. Lavere byggeplatform → 4. Gentag indtil objektet er komplet → 5. Efterbehandling (hærdning, sintring, eller infiltration) kan være påkrævet. |
| Vigtige fordele |
– Høj hastighed og skalerbarhed til masseproduktion. – Lave omkostninger sammenlignet med andre 3D-printmetoder. – Ingen støttestrukturer nødvendig. – Kan printe i fuld farve ved hjælp af farvede ringbind. – Bred materialekompatibilitet (metaller, keramik, polymerer, sand). |
| Almindelige applikationer |
– Metaldele til rumfarts- og bilindustrien. – Keramiske komponenter (f.eks., værktøj, medicinsk udstyr). – Sandforme til støbning. – Fuldfarve prototyper og arkitektoniske modeller. |
| Begrænsninger |
– Dele kan kræve efterbehandling (f.eks., sintring) for fuld tæthed og styrke. – Overfladefinish kan være mere ru end laserbaserede metoder. – Minimal funktionsopløsning begrænset af pulverpartikelstørrelse. |
| Historisk kontekst | Opfundet på MIT i begyndelsen af 1990'erne og senere kommercialiseret af virksomheder som Z Corporation (erhvervet af 3D Systems) og ExOne. |